Trænger bilen til nye dæk ?
Så er der hjælp at hente her.
Sommerdæk:
Der er rigtig mange gode grunde til, at skifte til sommerdæk! her er samlet nogle af dem her:
- Sommerdæk er lavet af materiale, som giver bedre vejgreb og stabilitet på tør asfalt.
- Sommerdæk har en lavere rullemodstand sammenlignet med vinterdæk. Det betyder, at dit brændstofforbrug reduceres, da der bruges mindre energi på at få dækkene til at rulle.
- Dine vinterdæk slides langt hurtigere, hvis du kører på tørre, varme veje. Du forlænger dermed dine vinterdæks levetid, ved at skifte til sommerdæk.
Vinterdæk:
Der er rigtig mange gode grunde til, at skifte til vinterdæk! her er blot et par eksempler:
- Vinterdæk er lavet af materiale, som giver bedre vejgreb og stabilitet på våde og kolde veje.
- Vinterdæk er designet med mønstre, der leder vand og sne effektivt væk fra dækkets overflade. Dette giver dig bedre kontrol over bilen.
- Du får en langt bedre bremselængde, når bilen er udstyret med vinterdæk i de kolde dage.
- Det er uden tvivl det sikreste for dig selv og dine medtrafikanter
Fra 1. juli 2025 gælder nye regler i færdselsloven (§ 67, stk. 3), som forbyder kørsel med “åbenbart uegnede dæk” i vinterføre. Det betyder, at det fremover er ulovligt at køre med sommerdæk, når der er sne, is eller sjap på vejene. Overtrædelse kan medføre en bøde på 1.000 kr. pr. dæk.
Helårsdæk:
Helårsdæk året rundt
Helårsdæk er dæk, du kan køre med hele året. Et helårsdæk er et kompromis mellem vinter- og sommerdæk, og derfor anbefaler K.P kun helårsdæk, hvis du kører mellem 7000 og 15000 km pr. år, og ellers primært kører i byområder, hvor der er ryddet og saltet.
Fordelen ved helårsdæk er, at du undgår at skifte fra sommerdæk til vinterdæk og tilbage igen. Et tysk bilblad har i en test konkluderet, at moderne helårsdæk har gode køreegenskaber året rundt, men at de passer bedst til små og mellemstore biler med få hestekræfter og lav vægt.
Vejledning før dækvalg
Hos K.P sættes en ære i at vejlede bedst muligt. Derfor tager jeg sammen med dig en snak om dit kørselsbehov, før anbefaling af helårsdæk fremfor sommer- og vinterdæk.
Ny mærkning af dæk
Det er blevet lettere at være bilist og vælge nye dæk i Europa. Alle nye dæk skal nemlig være mærket med vejgreb i regnvejr, påvirkning af brændstoføkonomi og støjniveau. Alt sammen for at fremme miljøvenlige, sikre og komfortable dæk.